Derfor skal din investering i et forløb helst give lidt sved i hænderne

700x380 (2)


"Du gør det tydeligvis kun for pengenes skyld - du skulle skamme dig!"

Sådan en besked er ikke ualmindelig at få i indbakken, når man sælger sin service og ekspertise i selvudvikling. Og desværre bukker mange super dygtige coaches og behandlere under, når de får sådanne hadefyldte beskeder i deres indbakke. De begynder at undersælge sig selv, de mister tilliden til både dem selv og deres evner. De sætter deres priser "så alle kan være med" og på den måde, skal de VIRKELIG knokle røv for deres levebrød og hverken dem selv eller deres klienter får de transformationer og rigdomme, som der ligger i en ordentlig betaling.

Fakta er bare, at en person, som synes det er passende, at sende sådan en besked til et andet menneske, og som de har søgt hjælp hos, er bare ikke klar til at investere i sig selv. 



Pris sætninger handler om energi. Når jeg for eksempel sætter priser, lader jeg det være op til højeste energi at diktere prisen, og den følger jeg. Om jeg selv ville have gjort den lavere eller højere, det arbejder jeg på med mig selv, sådan at jeg matcher prisen. Dette er et lille fif til dig, som også arbejder med pris sætninger. Lad dit højeste om buddet.

Når vi pris sætter på denne facon er vi allerede inden bookingen af en ny klient i gang med energi-arbejdet. 

Det vil sige, at DU allerede er i gang med at blive coachet, vejledt af det højeste af os alle. 

Her må du gøre dig selv en tjeneste, for en service kan være både for dyr og den kan være for billig - for dig! Den skal helst lige give dig sved i hænderne, hjertet skal lige lave et ekstra hop eller andet, der indikerer, at du bliver gjort opmærksom på, at den her tilmelding eller booking, den er sgu seriøs!! Det her er noget, du VIL for dig selv.


Det handler om selve investeringen, at sætte sig selv først og at reklamere overfor Universet: "HEY!! SE MIG!!! Jeg er klar til at være alt jeg ER og overhovedet KAN blive - sæt i gang!!"

Investeringen starter med det beløb, der betales for at få hjælp, men det slutter ikke der. Og her har prisen også en kæmpe energimæssig indvirkning på det videre forløb.

Prøv lige at mærke efter i dig selv, hvilke af disse to forløb ville du mest tænkeligt lægge dig i selen for at få mest ud af tiden du har med coach eller gruppe?


"Du tilmelder dig en challenge - wee, den er gratis. Dem er der fandme mange af. Yes, det tager lige 5 dage, det kan du MÅSKE lige overkomme, hvis det altså falder på de rigtige tidspunkter, ellers kan det jo altid ses på replay (som du højst sandsynlig glemmer til det er for sent). Og når challengen er overstået, så har du fået det med dig, som du fik. Ingen tab, for der kommer altid en sporvogn og en challenge til, ikk?" Har du fulgt disse challenges til målstregen, så ved du, at der på sidste dagen kommer et salgs pitch på at komme dybere ind i forvandlingen, så du kan her vælge mellem "gør jeg det?" eller "stikker jeg af til den næste gratis challenge?"


"Du har taget skridtet. Du har fundet et forløb eller en coach, som du bare mærker kan hjælpe dig. Og prisen, ja den er sgu nok lidt højere, end du lige havde tænkt dig. Men indefra kommer det sagte "gør det - det er NU", og du følger dit hjerte. Måske går du og bider negle en dags tid eller to, det er ok! (medmindre der er en deadline selvfølgelig haha). Når du når til at swipe visa kortet, sker der en forvandling. For allerede HER har du allerede taget det første og sværeste skridt ind til, at VILLE dig selv det bedste. Dette swipe høres gennem hele Universet - hun har valgt at sætte sig selv i førersædet."


Se, der sker ikke en skid udvikling ved at deltage i de gratis events, medmindre!! at du oprigtigt følger med og laver opgaverne, mens du venter på åbningsballet til noget videre forløb. For du har ikke investeret i dig selv. Der er ingen ansvar forbundet med at kunne se det eller lade være, lige napse en replay, måske - ellers kommer der nok noget igen, senere.

Det er neglect af eget selv af værste skuffe.



Tendensen i livet, som jeg ser den udefra - måske ser du det anderledes - men den tendens jeg lægger mærke til, når mennesker ikke leve sit fulde selv, og ikke sætter sit fulde potentiale i spil er:

De lever godt og vel 4 - 45 uger af året med tungen ud af halsen i et hamsterhjul af møjsommelige, og selvfølgelig også hygsomme pligter og begivenheder. Og så bruger de deres sparsomme 4 - 6 uger om året på at "leve", når der endelig er dømt ferie.

Arh 5 dage i solen, hvor næsen bliver godt rød, og maven fyldt af en omgang all inklusive. Skønt!! Og når de 5 dage så er det gået, så går det med solhat og forbrændinger hjem igen til den mere kolde leverpostejsfarvet hverdag - ind til næste gang, der er dømt pause, hvor livet endelig kan leves.

Der bliver ikke skelet til prisen. Vi betaler gerne i dyre domme for disse åndehuller i hverdagen. Sparer sågar op til dem! Det er jo dem, der gør, at mange kan holde deres leverpostej ud overhovedet resten af året.

Men ligeså snart vi skal investere i os selv, så vi kan få det godt og lækkert 52 - 53 uger om året, så begynder vi at blive nærige. For det er jo ikke overstået på bare 5 dage. Det er en ændring for livet. 

Det vil til hver en tid, selv for garvet selvudviklings-eksperter, være nemmere at tage på en lækker ferie, end det er, at investere i sig selv. For investeringen betyder kvantespring. Det ligger udenfor komfortzonen. Her handler det ikke bare om at se lækker ud i badedragten - her handler det om at se sig selv med kærlighedens øjne - indefra. 




At investere i sig selv er at gå all in - ja, det kan faktisk godt sammenlignes lidt med forkærligheden til ferier med all inklusive. Her er det bare eget selv, der er all inklusive.

  • Det er at turde at bruge penge på sig selv, ikke i form af ferier, eller noget, som inkluderer familien eller vennerne - men på "kun mig, for mig, til mig, af mig, og om mig"

  • At kræve tid og turde at bruge tid på sig selv - det er også en af de helt store investeringer i vores tid, hvor alle har så travlt og hvor det faktisk er lidt blæret, næsten at gå ned med stress, fordi "Jeg klarer det jo"

  • At give sig selv plads, at følge et forløb, tage tid og energi ud af kalenderen - og at tage endnu mere tid og plads ud af kalenderen til at få det implementeret i hverdagen - det er investering, der rykker!


Når vi beslutter os for at lave en investering i os selv, som kan mærkes. Om det er tid, energi, plads eller penge, eller dem ALLE på en gang - så lytter Universet.

Så SKABER vi mere tid, energi, plads og penge i livet. Og alt efter forløbets indhold, skaber vi en dybere og mere nærværende kontakt med os selv.

Vi tager ansvar for at ville. Og jo mere vi vil rykke os, jo mere må vi sætte os i denne - i første omgang - lidt ubehagelige situation, som en kick starter til: NU GØR JEG DET!! Nu er det MIN tur.


Så det skal være dyrt - det SKAL have en pris (igen, uden at gradbøje, hvad "dyrt" er for dig) - der skal være en tærskel, som du beslutter dig på at træde over. Der skal være det her skridt ud af komfort zonen, hvor du har valgt at gå ind i udviklingszonen.

Der er ingen gradbøjning, det vil sige, der er ikke bare et tal, der er den "rigtige" investering for alle. indikatoren er, at det helst skal give dig lidt sved i hænderne. Lidt, hold vejret og lav dit swipe agtigt. Og du må også gerne mærke snerten af panik i "shit hvad har jeg lige gjort" bagefter - dog uden at gå fallit.

Det er dig, der ved og kan mærke, om du fedt spiller lidt med dine investeringer. Om det forbliver lidt indenfor komfort zonen eller om det ligefrem går over i panikzonen. For nogen er det en tusse, for andre er det 100tusser, der skal til for at mærke: "YES; nu er det sgu min tur!!"



Mærker du, at din tid er kommet, hvor leverpostejen og livet gerne må byttes rundt, sådan at du har langt mere liv og glæde, end du har leverpostej? Hvor du bare er færdig med at nøjes med "næsten lykkelig" - og er klar til at tage fat på alle de forhindringer, som gør, at du lige nu lever et leverpostejsfarvet liv - (jaja, selv leverpostej kan altså godt være lækkert!! det er mere i forhold til højt belagt)

Jo, så vil du tjekke Manifestationens Kunst ud - et helt år, selvstændigt, hvor du arbejder, når din hverdag matcher - og med mig på side linjen hver mandag og torsdag - yes, der er plads til replays - Læs mere om det her

2 kommentarer

Anja Fischer Bardrum

Det er SÅ rigtigt... Jeg elsker faktisk den måde du gør det på, jeg synes at gå ind i sig selv og lave forandring, for bagefter at se at andre ting følger forandringen, det er så fantastisk. Andre har prøvet at "coache" mig og vi kan sagtens finde ud af at jeg skal gøre sådan og sådan, men når alt kommer til alt, så er det ikke noget jeg naturligt vil gøre, så jeg gør det ikke fordi jeg føler mig dum... hvis jeg gør det, så er det faktisk en anden der gør det, gennem mig og så føler jeg mig endnu dummere. Dine forløb har været fantastiske og prisen gav også sved i hænderne, og hvad så? Det er ikke sidste gang jeg er med, jeg skal "bare lige" lande i mig selv

Knus fra Anjajoyce (knus ad libitum)

Læs mere
Læs mindre
Anja Busack Admin

Omfavner med glæde knus ad libitum :D

Yes, at jeg arbejder meget intenst på, at implementeringens opgaver matcher den person, der skal gøre arbejdet - det er en ting.

Noget andet er klienten. Og du er bare så fantastisk til at tage det til dig og kommunikere, indtil den sidder lige i skabet hos dig.

Det er jo sådan vi alle fungerer - vi skal kunne gøre det til vores eget, så det giver mening og så det er sjovt (også selvom det er samtidig også kan være en udfordring)

Jeg vil bare ELSKE vores næste eventyr sammen :) Og til da, følger jeg spændt eventyret med messerne og Kreativ Healing gruppens fremtid <3 :)

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar