Episode 2: Narrens Jule Talk Show

min fødselsdag (1)

Narren:

Velkommen til skønne her til Narrens Jule Talkshow. Med mig i studiet har jeg Hans og Laila Ypperste. Også og måske bedre kendt som Orakel og Professor Ypperste og Vogter og Administrator Yppersterinde

Vi taler igennem hele december om foreningen af Sjæl og Menneske. Dette smukke og stærke bånd i vores eget selv, hvor både menneske og sjæl kommer til sin ret med lige meget værd.

Og hvorfor er denne forening så vigtig? Kan I komme med jeres bud om det, Hans og Laila? Laila, lad os starte med dig.

Laila: Yeah, det er sjældent jeg får det første ord, så det vil jeg da nyde.

Hans: hov hov (griner) du får måske ikke det første ord, men du får da altid det sidste.

Laila: ja, det er rigtigt, det gør jeg.

Ok. Vi arbejder på højtryk i Universet på, at foreningen af sjæl og menneske skal foregå så naturligt, som overhovedet muligt. Det er slet ikke meningen, at det skal kunne mærkes eller opdages. Vi har ingen ønske om, at forstyrre mennesket i sit liv.

Vi har fået den her helt enestående chance for at opleve vores egen bevidsthed. Mennesket, for os, er det ultimative inkarnation væsen. Det er samtidig et meget delikat samarbejde, som vi indgår i, når vi inkarnerer.

Vores proces i arbejdet med at gøre inkarnationen så naturlig, som muligt, har taget æoner. Vi har inkarneret i længere tid, undersøgt andre væsener og verdener, før vi opdagede mennesket. Og for hver inkarnation finjusterer vi og lærer af vores mennesker.

Hans: Ja, det er jo noget, som ikke giver mening for mange. Universet er lige så meget på bar bund omkring mennesket. Som mennesket føler sig på bar bund omkring Universet. 

Vi er i samme båd. Sjæl og menneske. Vi ser og lever det samme liv, med hvert vores syn på det. Og det er jo Universets opgave, meget langt hen af vejen, at mildne denne forskel. Og samtidig kan vi ikke bare gøre mennesket uden ansvar også. Så bliver det meget hurtigt en monolog.

Laila: Præcis. Vi har et overblik og en kendskab til skabelse, som mennesket måske er lidt mere begrænset i. Men foreningen er jo vigtig fordi vi ikke ville være til, vi ville ikke have inkarnationen, uden mennesket. Mennesket er vores moderskib. Det er mennesket, der lærer os om kærligheden. Tålmodigheden. Skønheden. Og udviklingen.

Hans: Og her er det måske netop vigtigt, at minde om. Mennesket har førsteret. Den fri vilje er det første, der altid bliver respekteret. Det er os mennesker, der bestemmer. Sjælen er bare med på rejsen, som passager.

Laila: haha, ja vi er den her med-bilist, der forsøger at guide vejen, uden at sidde ved rattet. 

Vi har den største respekt for mennesket. Og vi har den største respekt for de inkarnerede sjæle. Det er ikke det nemmeste job, skal I lige vide.

Vi oplever jo ofte, at væsener beder os om hjælp og beskyttelse. Og det gør vi også gerne. Heller end gerne. Og for at vi kan få plads til at yde denne hjælp, vores vejledning og beskyttelse af vores skønne inkarnerede væsener: altså både menneske og sjæl - ja så skal vi have det indre samarbejde op at køre. Hvor mennesket stiller krav til sit liv, lytter og følger vores vejledning.

Vi snakker jo i et væk. I håb om at blive hørt.

Hans: Ja tak, den kan jeg skrive under på. Snakken står aldrig stille. Men det er nu mere lækkert, når det er en dialog.

Narren: Så hvis jeg lige må afbryde jer, kan konklusionen være, at uden det indre samarbejde Sjæl og menneske imellem, så føler vi os halve. Uden forbindelse. Ingen kontakt. Der kommer ingen vejledning, og der kommer ingen krav.

Det er meget spændende det her. Så mennesket skal lære at stille flere krav til Universet. Lytte. Og handle ud fra, hvad mennesket selv synes og føler, er det liv, de vil leve.

Hører I efter derude: Livet er jeres. Kærligheden er jeres. Hav tålmod med jer selv og giv Universet lov til at vejlede jer.

Laila: Ja lige præcis. Vi har ikke, hvad der kaldes kærlighed, i Universet. Det er faktisk mennesket, der besidder denne utrolig smukke evne. Det vi gør er at gøre det mere intenst. Vi lærer kærligheden at kende gennem vores menneske. Og jo mere plads vi får i menneskets liv, jo mere energi spæder vi til i den kærlighed. Ja, og så vokser det jo.

Narren: Den vil jeg tage med mig her på falderebet. Kæreste læser, vi lærer kærligheden at kende gennem dig, og vi har lært en meget vigtig lektie af det.

VI ELSKER DIG 

Vi bliver nødt til at afslutte for dag. Vi kommer selvfølgelig stærkt tilbage igen i morgen.

 

Narren, Ypperstepræsten og Ypperstepræsten samledes i december måned, for at skabe bedre forståelse for det indre samarbejde, foreningen mellem sjæl og menneske. 24 interviews blev det til i alt. Vil du have dem samlet, kan du få dem i din indbakke meddevåns for 49 kr. 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar