Spirituel på deltid?

1200x600 (6)

Advarsel: Dette er ikke for alle - og slet ikke sarte små lyserøde sjæle ... siger det bare

For nu kommer der et forundret og måske også lidt surt opstød fra en ellers meget spraglet spirituel troldetøs her, det kommer sig af, at jeg IGEN har oplevet at vores tid og situation i livet lige nu bliver censureret, som værende "ikke spirituel". Og det får mange tanker i gang hos mig.

Jeg er så pisse træt af alt det her candyfloss zpirituelle "alt skal være fint og positivt, og alt andet skal bare gemmes væk under gulvtæppet" ..

Det er den ene ting, af alle de ting, der rumsterer rundt i mine ellers meget skarpe klar-tanker,

Den anden ting er alle de skønne, hjertevarme og fantastiske kvinder, som lever deres spirituelle liv på deltid. Hvor familie og venner "ikke har fidus til "sådan noget"", og som gør, at kvinderne deler deres liv op i to. Den ene del, som de skal stjæle sig tid til og ro til, nemlig deres indre åndelige liv. Og så det fysiske liv, hvor de lever som en praktisk gris og tænker på alt og alle - på nær dem selv.

Jeg bliver så ked af det, når vores åndelighed og hverdag bliver skilt ad på den måde. Når vores sjæl og menneske bliver tvunget ind i at leve i hver sin verden, når der er tid og plads til det, i et kort øjeblik, at forene sit eget skønne selv. 

  • Hvad er det for en åndelighed??
  • Hvad er det for en sjæl bevidsthed?
  • Hvad er det for et liv??

Sjæl og menneske, i eget selv, er ment til at leve ét liv. Sammen. Hver eneste dag, også på de grå og kedelige onsdage. Også, mens vi alle går og ikke ved, om vi vil vaccineres eller ej. Også på de dage, hvor vi lider af pms og har total kikset morgenhår dagen lang, uden for pædagogisk rækkevidde.

At være spirituel er også at kunne sige fuck det!! Og tage de tunge emner op i hverdagen, hvor er vi på vej hen? hvor er vores menneskehed på vej hen? hvad kan vi hver især gøre og bidrage med, så flere opdager, hvor fantastiske og power fulde de er, i deres egen skaberkraft?

Og nej, jeg ser desværre ikke svarene i de spirituelle kredse, som værner om "alt er som det skal være" og hvis vi bare skriver lyserøde hjerter nok, så skal det nok gå. Universet passer på os.

Nej, Universet passer ikke på os. De (hvis vi kan skal personificerer det) venter på, at vi vælger, hvordan vi vil leve, og beslutter os for at gøre det. Sætter det i bevægelse. Først der, kommer Universet på banen og leverer mulighederne.

Alt, der sendes ud, kommer tifoldigt tilbage. Hvad ønsker du? 

  • Et komplet liv, som du elsker?
  • Eller et tomt løfte om, at alt er, som det skal være, mens du sidder i frygt for dit job, din familie, dit helbred og hvad der ellers kommer til at ske i den store vide verden?

Ja, det er et surt opstød. Og det er et ked af det opstød. For der er så mange kvinder, som vil livet og alle det absolut bedste, som glemmer sig selv, og dermed sin egen indre skaberkraft, som netop kan få det hele til at blive, præcis, sådan som de gerne vil have det til at være.

At være åndelig, eller spirituel på deltid, er det samme, som at leve et halvt liv. Og det er ikke den bedste del af det liv, der KAN leves.

Men for at komme ind i foreningen af sjæl og menneske, skal der handling til. Beslutning og handling.

At vi vågner fra døsen og opdager "det her er fandme ikke godt nok - det kan jeg gøre bedre!"

 

Jeg elsker at arbejde med kvinder, som opdager, at de har så meget mere at byde på, når de begynder at give sig selv det bedste. Når de opdager, at de har så megen skaberkraft i sig, så synger englene og Universet begynder at arbejde. Og når det sker, så er der ingen begrænsninger på, hvad det kan blive til. 

Kvinder KAN noget, som de har glemt at undervise i i flinkeskolen, og som opdragelsen til praktisk gris og serviceorgan intet fortæller om. 

Men det er kvinden selv, som skal opdage det. Som skal blive nysgerrig på, at der er så meget mere, end sure sokker og opvask.

Er du den kvinde?

 

2 kommentarer

Hvor er der fedt skrevet. Jeg har et par stykker i familien som jeg er vokset fra, men det er fordi jeg dyrker vudoo , jeg laver hekseritualer og jeg ved ikke hvad jeg har hørt af fine bemærkninger. Men nej jeg er bare blevet bevidst om at der er noget der er bedre og det går jeg efter.

Læs mere
Læs mindre

Lige præcis Connie. Jeg har heller ingen tilbage, der ikke har "fidus til sådan noget". Der er så mange ting her i livet, jeg heller ikke har fidus til, og det er der så heldigvis andre der har. Det mindste vi kan gøre, er at give plads til alle, og det starter jo med at give plads til vores eget selv :)

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar