Er du klar til 2021?

700x380 (54)

Er du klar til 2021?


2021 er året for Ypperstepræsten
Vores kollektive energi er en 5'er

Universet arbejde udelukkende på at støtte dit indre sande selv

Jo mere, du er dig selv og lever i overensstemmelse med dit eget, sande selv, jo mere støtte føles det, som at du har fra Universet. Jo mere sker der det, du gerne vil have til at ske.

Men energierne veksler ikke, om du føler dig støttet eller bekæmpet - energierne arbejder i konstant synergi med Altet, dig, mig og os alle sammen, og møder du modstand, skal du lede efter årsagen i dig selv, og hvad der får dig til at modarbejde, dit eget, sande selv.

Universet vil hele tiden søge den retning til dig, der leder dig ind til dit eget selv. Dit guddommelige selv. Følger du med, så får du det lækkert. Og gør du modstand, ved af en eller anden grund, at ville fortsætte med at være dig selv utro - så får du det svært. Det er ret enkelt i virkeligheden. Der er ingen bøddel og ingen dommer - det afhænger alt sammen af dig selv. Fedt ikk?

2020 har været endnu et år, der har skilt vande mellem folk. De, som har taget ansvar og gjort brug af deres kreativitet i at få livet til at fungere lækkert for dem. Og de, som har ventet på resultater og bedre tider, men som ikke selv har taget styringen af eget liv. Risikoen er, at den sidste gruppe stadig venter, og kommer til at vente, indtil de rejser sig og begynder at gribe livet an fra en anden vinkel.

2020, som det kan siges om alle år, har været det mest fantastiske år for nogen, mens det har været det værste år for andre.
Nu kan du gribe stafetten i at få dit personlige årsenergi oplæg af mig, hvor jeg vil give dig muligheden for, at 2021 bliver et fantastisk år for dig. Jeg må dog advare dig, at hvis du er en af dem, som har haft en skrækkeligt 2020, ja så kommer du til at skulle træde i arbejdstøjet, for der skal nye boller på suppen nu.

2021 bliver en øjenåbner både globalt, nationalt og personligt for os alle. Vi har levet i uvished længe, hvor livet ikke har givet meget mening. Corona har terroriseret vores verden og hverdag, og den har unægtelig kaldt mange til at sadle om i deres erhverv og måde at leve livet på i hverdagen.

De, som er kommet bedst gennem disse tider, er dem, der har taget hånd om livet med kreativitet og ansvar, og som har gjort brug af de nye muligheder, som tiden også har præsenteret for os.
2021 kommer med svar, som igen skiller vande mellem os. Her vil skellet vise os, hvem der lever i hjertet, og hvem der forbliver i gamle overbevisninger og sindet.

Her er det vigtigt at forstå loven om tiltrækning og hvordan Universet arbejder. Nøglerne til de store porte ind til oplysning vil blive givet i denne årsenergi. Og det er kun de, som tager imod dem og gør brug af dem, som rammer den gyldne tid, som der loves fra Universet.

Vi bliver alle kaldt på at sætte alle sider af eget selv i spil. Dette betyder alle dine evner, alle dine kvaliteter, dit indre barn, dit højere selv, din indre rebel - ja alt du ER, skal i spil, som en smuk harmoni.

Jo mere vi alle bliver bevidste om vores eget bidrag til livet, hvad vi ønsker og drømmer om, og hvad vi bidrager med, jo mere naturligt arbejder vi i flow med Universet, loven om tiltrækning, sådan at vi hver især skaber det liv, som giver mening for os. På den måde fylder vi alle den plads i livet, som vi både er ment til, og som giver os glæde og tilfredshed i hverdagen.

2021 trækker livet ned i øjenhøjde, hvor vi får mulighed for at tage bestik af det, vi har at gøre godt med her og nu. Hverken mere eller mindre.

Vi bliver bedt om at give slip på det, der er gået tabt eller ikke er længere. Fokus på forgangne tider og fortid skaber mere af det samme; og det er jo ikke det, vi ønsker at skabe.

Energierne skifter og for hver gang de gør, bliver det mere og mere afgørende for os, at vi er bevidste om, hvor vi har rettet vores fokus hen. Da det er dette fokus, der skaber livet, både for os selv, og for vores kollektiv.

Vi bliver bedt om at rydde op i fortiden, som hænger over os som en sort skygge, sådan at vi kan blive fri til at rette fokus ind på det, vi ønsker at skabe mere af. Sætte fokus på det i livet, som vi med glæde gerne vil have mere af.

Dette er, hvad vores kollektive årsenergi vil understøtte og arbejde med, og som den vil puffe os i retning af, ret så kraftigt endda, skulle vi vælge at blive siddende og ingenting gøre selv.
Dom og fordømmelse kommer i sigte og vil blive slået hårdt ned på, da vi ganske enkelt udtrykt skal lære at bære os selv og
hinanden med anstændighed og kærlighed.

Vi har aldrig været så mange mennesker på vores jord, som nu og aldrig har tallene for ensomme sjæle været højere. Denne skæve balance skal rettes op på. Opfordringen kommer meget kraftigt til hver enkelt af os til, at denne balance skal skabes til en start i eget selv.

I vores tanker om os selv, og andre. I vores overbevisninger og sandheder, som vi lever efter. I vores tale og kommunikation med hinanden. Fokus skal rettes til budskabet, hvor det er kærligheden og næstekærligheden, der taler.

Dette starter i eget selv, hvor vi bliver opmærksomme på, hvad vores eget bidrag til livet og kollektivet er. Og i stedet for at fokuserer på den ene finger, der peger på andre, at blive bevidst om de tre fingre, der peger ind på eget selv.

Mange er underlagte vores systemer og regler. Og det kan være nemt, at føle sig, som et offer for andres afgørelser og beslutninger. At livet ligger i hænderne på andre.

Husk dog, at hverken menneske eller situationen alene defineres af en situation alene, men derimod af det samlet hele selv. Selv her er der valg og handling at tage, som starter i eget selv, hvor fokus bør være, hvad der ønskes mere af.

Dette er loven om tiltrækning i sin reneste essens, og jo mere vi husker dette, jo mere vi tager ansvar og hånd om eget liv, jo mere plads giver vi os selv til at kunne udvikle os, som menneske, og lade Universet bane vej med muligheder, som vi nok ikke selv har været i stand til at se, som en mulighed.

Døren ind til skabelse venter på at blive åbnet. Vi mindes om, at vi alle bliver fattigere af at gå og sammenligne os med hinanden.

I stedet for at se på, hvad andre har og kan, se på det, de gør for at få det, og hvordan de bruger det, de kan. Lad andre være en inspiration i stedet for en uopnåelig torn i øjet. Igen handler det for os alle, om at blive hjemme i eget selv, hvor vi husker at gøre brug af egne evner og muligheder.

2021 er året, hvor vi sammen kan skabe fred og harmoni i vores verden. Når vi alle tager fat i vores eget bidrag, og sørger for, at fylde den plads vi har i livet med kærlighed og næstekærlighed. Er det nødvendigt at skrive: hvis vi fortsætter som hidtil, med at sammenligne, dømme og tale os selv og hinanden ned, ja så skaber vi det stik modsatte af, hvad jeg er sikker på, vi alle ønsker mere af:
En transparent verden i kærlighed.

Ønsker du, at få din personlige årsenergi, så du kan se, hvordan du kommer i samarbejde med vores kollektive energier, så har du nu muligheden for at komme godt ind i 2021.

Har du aldrig fået lagt din tarot profil ud fra din fødselsdato, så er det også nu, du vil overveje den mulighed, da de spiller total sammen. Dit universelle blueprint lagt med tarotkortene. Den kan give dig SÅ meget forståelse og indsigt i, hvorfor livet og du selv bevæger jer, som I gør :)

Bare tryk på billedet, så kommer du ind, hvor du kan gøre dine valg, beslutning og handling <3

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar