Foreningen af Sjæl & Menneske

blog indslag feature

Vi er alle sjæle på rejse i livet, som vores menneske, hvor enhver oplevelse er en oplevelse, der er værd at opleve


Når vi lever livet med glæde og nysgerrighed, så lever vi livet, som det er "ment til at blive levet". 

Er der forskel på os? .. det har jeg spurgt mig selv om, mange gange. Og ja, det er der. Der er forskel på, om vi oplever os selv, som sjæl på rejse i et menneske - eller om vi oplever os selv, som et menneske, der (måske) har en sjæl.

Og er det en stor forskel? .. ikke så stor, når først foreningen sker Sjæl & Menneske i mellem, men indtil da, ja, så er det en kæmpe forskel - hvor vi enten oplever os selv, som et universelt væsen med skaber kraften i egne hænder. Eller .. hvor vi oplever, at være lidt smidt ud på dybt vand, hvor vi skal lære at tro på sjæl og tage kontakt til Universet, for at få hjælp.

Det, der er fællesnævnerne for os alle er, at foreningen af Sjæl & Menneske, er ikke noget, som sker én gang, og så er den hellige gral bevaret. Nej, foreningen af sjæl og menneske kan være nødvendig at tage bevidst vare på, hver eneste dag - at komme hjem i eget centrum - for ikke at fare vild og skabe afstand i sit eget indre.


Når vi lever i overensstemmelse med vores eget hele væsen, Sjæl & Menneske, fylder vi vores plads her i livet. Når vi oplever, at leve i balance med os selv, og med livet - lever vi ud fra, hvad der giver mening for os selv. Hvad vi gerne vil opleve i livet. Hvordan vores liv skal se ud, for at vi har det godt. Dér fylder vi vores plads, hvor vi helt naturligt også giver det bidrag, som matcher vores eget selv.

Sjæl er med til at skabe vejen - men der sker noget, når vi, som menneske, ikke lever vores fulde plads. Vi begynder at skabe benspænd for os selv. Og måske er det en overraskelse eller en undring over, hvorfor Sjæl ikke træder i karakter og hjælper til, at vi forbliver i vores eget selv, sådan at vi altid har det godt. Men det gør Sjæl ikke.

Sjæl er med hele vejen - enhver oplevelse, er en oplevelse, der er værd at opleve. Mens det er mennesket, der er bossen i livet, som er den, der bestemmer, hvad der skal opleves. Og hvordan det skal opleves. Der er total veto ret på alt. Sjæl baner vej for det, der bliver valgt og bestilt. Men den blander sig ikke. 

Den universelle lov: som alle væsener følger - om de er Lys eller Mørke: Det er forbudt at blande sig i andres livbaner. 

Så sjæl må ikke gå ind og vælge, hvad der skal ske i livet. Den må guide. Og det gør den gennem intuition og indskydelser. Men det er stadig vores egen opgave at lytte, vælge og handle på de muligheder livet viser os.

Der er megen snak om, at EGO ikke skal have lov til at styre, som ofte bliver forstået som, at mennesket er et lavere væsen, end Sjælen. Og at vi dermed skal søge, at leve i total sjæl bevidsthed.

Den del, der er sand i forhold til EGO er, at hvis vi ikke tager bevidst hånd om vores tanker, så styrer de os. Og det er en skidt ting. Mens det samtidig også er vores tanker, hvor Sjæl kan kommunikere, sådan at vi kan høre vores indre stemme. Det er samtidig også vores tanker, hvor idéer og visioner bliver skabt. Og selvfølgelig, vores kommunikation i det hele taget. Både med os selv, med andre mennesker og med Universet.

Så nej, mennesket er bestemt ikke et lavere væsen end Sjæl. Og sjæl er ikke et højere væsen, end menneske. Disse to væsener er lige, og samlet giver de os "vores eget hele selv".

Når vi snakker om, at tankerne ikke må styre os - så er det de overbevisninger og benspænd, som vi laver for os selv, som fortæller os, at vi ikke er gode nok. At vi ikke har et nyttigt bidrag til livet. At det ikke er nok, at være "bare mig". 

Dr. Joe Spencer siger: "Når vi når til alderen 35, så er 95% af vores eget mig en produkt af erfaringer, overbevisninger, historier, som vi gør til vores sandhed"

Mennesket er drevet af frygt, som skal sørge for overlevelsen, og det er de tanker, som der skal være styr på, for ikke at blive styret af dem. Dette kan ske i samarbejde sjæl og menneske imellem.

For når vi samarbejder, lever i foreningen af sjæl og menneske, uden at ville af med den ene eller forherlige den anden - skaber vi et komplet "eget selv", hvor:

  • Vi bevidst skaber den hverdag, som vi elsker at leve
  • Vi har kontakt til eget indre selv og højere selv
  • Vi har kontakt til Universet, Loven om tiltrækning og Kærligheden
  • Vi manifestere i den hastighed og i det omfang, som gavner os og hjælper os til at skabe den hverdag, som vi elsker at leve


At forene Sjæl&Menneske, og gøre det til en daglig bevidsthed, at være til stede i sit eget hele selv - er en ren win / win situation, for både menneske og sjæl.

 

2 kommentarer

Det er så interessant for mig alt det her med menneske og sjæl  jeg kan godt se, at jeg de senere år har sat mit menneske i skammekrogen, ved ikke at ville acceptere mit ego og mine behov  som om jeg synes at menneske er mindre værd end sjæl  Men det dur jo slet ikke. Så nu kan jeg begynde at finde den rette balance.❤️😘 Knus og skøn dag, kærlig hilsen Irene

Læs mere
Læs mindre

Tusind tak for dine tanker Irene, og skønno dag til dig også :D Kærligst, Anja

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar