Spørgsmål på Økonomien

Brevkassen 300x300

Indsendt af Gitte:

"Tak for muligheden. Hvad kan jeg gøre for at få bedre økonomi? 
Mvh Gitte"

 

Brevkassens Svar:

"Kære Gitte, ja det spørgsmål kan jo give et temmelig bredt svar, og inden jeg trækker kort til dig, vil jeg sige det her. Økonomi - det er matematik. Et regnstykke med plusser og minusser. Og er der for mange minusser, så handler det om forbrug.

Givet kan økonomien være så stram, at der ikke umiddelbart ikke er noget at gøre ved en grim minus bundlinje. Jeg har selv måtte skralde for at få mad på bordet, har måtte cykle ualmindelige mange kilometer dagligt, fordi der ikke har været til transport, og så videre. Så ja, det kan være så stramt, så der bare ikke er noget at flytte rundt med.

Stadig, er det matematik. Og det skriver jeg, fordi penge er døde. De har ingen energi i sig selv. Så tiltrækningsloven virker ikke på økonomi. Til gengæld virker den på alt det, der påvirkes af økonomi. Jo mere du bekymrer dig om en dårlig økonomi, jo mere er dit fokus på dårlig økonomi .. fokus skaber .. ja så får du dårlig økonomi.

Lad os se, hvad kortene har at sige:

 

Ok Gitte, som jeg skrev, Økonomi er ren matematik. Og som kortene ligger sig, er det ikke økonomien i sig selv, der ser ud til at være det egentlige problem, men derimod hvad du bruger pengene til. Dette er ikke en "lige nu og her" issue med økonomi, nærmere et livsmønster. Så jeg håber, at jeg får sat de rigtige ord og vendninger på, så du kan relaterer det til dit liv og dit mønster.

Dine indtægter kommer i fair mængder, hvor der tydeligt er brug for at vægte, hvad du bruger pengene til. Der skal lidt balancegang til - men der bør være "nok". 

Dine udgifter derimod, her "fodrer" du mange. Men ikke i den forstand, at det er dit ansvar. Det kan meget vel være, at du har børn, men uanset, så bruger du flere penge på andre, end hvad godt er, og det kan vise sig på forskellige måder. Dette er noget vi alle kan lære af, når vi tror, at vi ikke har penge nok. Så er det en god idé at sætte forbruget under luppen for at få en forståelse for, hvor pengene går hen.

For eksempel kan det være, at du giver mere væk til velgørendhed, end du har - fordi det giver et godt ry, at give til andre.


Eller det kan være, at du giver for meget "ekstra" til børnene, for at kompenserer for, ikke at have lige så meget, som andre. Eller, at du har en vennekreds, som du "betaler for".

Ubalancen ligger i, at du betaler for et ry, et image eller en følelse af at være ovenoå. Så økonomien lider, pengene bliver brugt på andre. 

Når vi kigger på tiltrækningsloven, så er det, at give mere væk, end du egentlig har til at kunne klare dig selv, så giver du væk af et underskud. Og det skaber en negativ effekt. For dem, der modtager fra dig, modtager faktisk dit underskud og det vil aldrig blive "nok" uanset hvor meget du giver eller betaler. 

Du spørger, hvad du kan gøre for at få en bedre økonomi. Og det første råd er, at lytte til dig selv. Din indre stemme taler højt og tydeligt, hver gang du går over dine grænser, og du ignorerer bevidst denne stemme. Det er ikke noget unikt, jeg tror de fleste af os kender til det med at ruste på skulderne og tænke "narh, det er ligemeget" eller "det skal nok gå" - selvom vi godt ved, at vi gør det stik modsatte af, hvad den indre vise stemme hvisker os bag øret.

Det næste råd, der kommer er. Det er ikke økonomien, du har brug for at få styr på. Men derimod det mønster, hvor du bekymrer dig for, om andre kan se, at du ikke har nok. Som  om det så betyder, at du ikke er god nok eller er lige så meget værd eller dygtig, som alle andre.

For det er jo noget vås. Du er akkurat lige så god og fantastisk, som alle andre, uanset hvor mange penge, du har til dig selv og livet. Når du indser, at den anerkendelse, du forsøger at betale dig til, faktisk kommer indefra, og alle de tanker / bekymringer, som tårner sig op omkring dig, får lidt fred. 

Rikke, så vil du indse, at du er en stærk og fantastisk kvinde. Og den anerkendelse, som du søger - den skal du give dig selv. Dette handler om, hvordan du ser dig selv. Og du skal bare vide, at du er fantastisk. Vil du gøre din økonomi bedre, skal du først og fremmest lære at anerkende dig selv som hende, der har styr på sit liv. 

Jeg håber det kan give mening for dig.

Ønsker dig alt det bedste i livet,

Kærligst,
Anja Busack"

 

Vil du også have svar fra kortene, så har du her muligheden for at indsende dit emne og spørgsmål:

2 kommentarer

Inspirerende læsning.

Læs mere
Læs mindre

Tak Ulla :)

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar